Nordmakedonien vil have mand fra Holbæk udleveret
Fængslingen skyldes ikke, at den 52-årige er mistænkt for at have begået noget strafbart i Danmark. Sagen handler derimod om, at Nordmakedonien vil havde manden udleveret til afsoning af en reststraf på godt et år og 10 måneders fængsel. Han blev i 2018 ved en domstol i hovedstaden Skopje idømt fire års fængsel for narkotikakriminalitet. Oplysningerne fremgår af retsbogen fra grundlovsforhøret 22. juni, som dagbladet Nordvestnyt har fået aktindsigt i. Modsætter sig udlevering Ifølge retsbogen meldte manden sig selv til politiet i Danmark, da nog...