Rigsfællesskabets glemte hjørne
Laura Hattens At der skulle være et hjørne af Rigsfællesskabet, hvor det er nemmere at slippe igennem asylnåleøjet end i resten af Danmark, lyder utroligt. Sagen om Grønlands første flygtning viser imidlertid, at det er sandt. Få tænker på verdens største ø som et sted, flygtninge af egen vilje tager til for at søge asyl og skabe sig et liv. Hvad skulle de der? Ikke desto mindre var det i Grønland, Usman Abakelia søgte asyl i 2015, mens flygtningekrisen buldrede på sit højeste. Usman er et opdigtet navn, men redaktionen er bekendt med hans rigtige identitet.