Det sagde landets premierminister, Justin Trudeau, torsdag under en samtale med Canadas regionale ledere.
Det fremgår af et udskrift af samtalen, som Trudeaus kontor har udsendt.
- Premierministeren bemærkede, at hvis vores nuværende positive kurs med vaccinationer og samfundets sundhedstilstand fortsætter, så vil Canada være i en situation, hvor det kan byde færdigvaccinerede rejsende fra alle lande velkommen i begyndelsen af september, står der.
I Canada har omkring 78 procent af alle personer over 12 år modtaget mindst én dosis af en vaccine mod covid-19, oplyste sundhedsmyndigheder for nylig. Omkring 44 procent af alle over 12 år er færdigvaccineret.