Når Gorm Bruun Hansen sætter gang i byvandringen på onsdag 28. juli klokken 19 bliver det med en rundtur om Roskilde Domkirke.
- En guidet tur vedr. Roskilde Domkirke foregår normalt inde i kirken med de mange gravmæler og kunstværker. Men denne gang forbliver vi udenfor og går hele vejen rundt om domkirken, oplyser Gorm Bruun Hansen.
Han vil fortælle om Domkirkens enkelte bygningsdeles historie og funktion, men også om arkitekturen og stilperioderne. De enkelte markante bygningsdele er meget forskellige, de ældste er fra omkring år 1200, den nyeste omkring 2000.
Gorm Bruun Hansen vil også udpege og fortælle om de enkelte bygninger i udkanten af domkirkeområdet. Det er blandt andet et kongeligt palæ, bispebolig, latinskole, rektorbolig, konventhus, domprovstebolig. Og nedenunder ligger kirkegård og skeletter og en historisk mur.