Tænk på den bedste chef, du nogensinde har haft. Hvad var det, som han eller hun gjorde, der fik det bedste frem i dig? Gennem tiden har jeg fået mere end tusind svar på det spørgsmål.
Jeg er tysker med ledererfaring fra flere lande, og Danmark er uden tvivl det land, hvor du bliver udfordret og udvikler dig mest som leder. Du skal både give noget af dig selv og bevise, at du er din titel værdig, være lyttende, tilpasse dig og aldrig tro, at du er noget qua din titel.