Hvinanden har fået unger
Hvinanden er en nordsjællandsk specialitet, og lige nu er der en mor med sine tre unger i en lille sø ved Rude Skov Skole (tidl. Sjælsøskolen) i Birkerød. De tre unger bliver sikkert flyvefærdige om nogle uger, men færdes nu tæt på moderen. Hvinanden er en fåtallig ynglefugl i Danmark, som ruger i hule træer og redekasser primært i det nordøstlige Sjælland. Ællingerne er med stor sandsynlighed kommet til verden i en redekasse sat op i et træ på stedet tæt ved vandet. Initiativet er sket i samarbejde mellem Rudersdal Kommune og Dansk Ornitologisk Forening, DOF, der i foråret...